Skiftet til PCR-emballage er en vigtig del af Bostiks bæredygtighedsrejse
Der produceres 58 millioner tons plastik i Europa hvert år – og emballage udgør omkring 40 %. Brug af PCR-plast i emballage giver mindre nyfremstillet plast, samt lavere energiforbrug og mindre spild, uden at det ændrer på produkternes funktionalitet. Bostik arbejder på at øge antallet af produkter med PCR-emballage og sigter mod, at 100 % af alle patroner og spande skal indeholde PCR-plast i 2030.
PCR står for Post-Consumer Recycled og er plast, der er blevet genanvendt efter kundernes brug. PCR-plast kommer fra genanvendelse af eksisterende plast såsom PET-flasker, PP-yoghurtbægre eller HDPE-shampooflasker, dvs. almindeligt plastaffald fra husholdningen.
Bostiks PCR-emballage består af mindst 30 % PCR i vores patroner og 35 % i vores spande. Den anvendte PCR er polypropylenplast (PP) til spande og højdensitetspolyethylen (HDPE) til patroner.
De fleste af Bostiks PCR-pakker er grå, og alle er mærket med et PCR-symbol. Nedenfor er eksempler på produkter, der allerede har emballage med PCR-indhold:
- Patroner, der indgår i SMART PRO-serien
- Spande til gulvlim, der indgår i One Flooring-serien
- Spande til væglim, der indgår i Hernia eller Universal-sortimentet
Brugen af genanvendt plast ændrer ikke på kvaliteten eller ydeevnen. Faktisk er den strukturelle integritet af genanvendt plast ofte den samme som for ny plast. Med andre ord har genanvendt plast samme grad af beskyttelse, barriereegenskaber, styrkeegenskaber og holdbarhed som ny plast.